GFB Bestyrelse foreslår følgende ændringer til foreningens vedtægter 

 

§ 4

Original tekst

Stk. 1. Hver grundejer betaler årligt et kontingentbidrag, som fastsættes på generalforsamlingen.

Ændret tekst

Stk. 1. Hver matrikel betaler årligt et kontingentbidrag, som fastsættes på generalforsamlingen. Betalingen skal være sket senest 5 maj kl.12.00 hvert år, ellers træder stk.2 i kraft.

 

§8.

Original tekst

Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes snarest efter regnskabsårets afslutning, i januar kvartal, og indkaldes med 3 ugers varsel skriftligt til alle medlemmer, samt ved annoncering i lokalblade / aviser og på GFB hjemmeside.

 

Ændret tekst

Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes snarest efter regnskabsårets afslutning, i første kvartal, og indkaldes med 21 dages varsel til alle medlemmer via. annoncering på GFB hjemmeside samt foreningens nyhedsmail.

 

Original tekst

Stk. 3. Sager, der ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til formanden senest 2 uger før generalforsamlingen.

 

Ændret tekst

Stk. 3. Sager, der ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være fremsendt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen enten via fysisk post eller E-mail.

 

Original tekst

Stk. 7. Den valgte referent fører referat over generalforsamlingens forløb.

Samtlige beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægterne i øvrigt kræver kvalificeret flertal.

 

Ændret tekst

Stk. 7. Den valgte referent fører referat over generalforsamlingens forløb.

Samtlige beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, blandt de fremmødte medlemmer. Afstemningerne ved personvalg foretages altid skriftligt, medmindre der kun er foreslået det antal kandidater, der skal vælges.

Samtlige øvrige afstemninger på generalforsamlingen kan foretages med håndsoprækning, medmindre der forlanges skriftlig afstemning. Optælling af stemmer foretages af 2 valgte stemmetællere med tilsyn af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Ved afstemningerne betragtes blanke stemmesedler som ugyldige.

Under dagsordenens punkt 9, kan der ikke træffes beslutning.

 

§10

Original tekst

Stk. 1. På den ordinære generalforsamling vælges/genvælges en bestyrelse på 5 medlemmer, som alle vælges for en periode på 2 år, med følgende sammensætning:

a. Formand og 1 bestyrelsesmedlem i lige år.

b. Kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer i ulige år.

Herudover vælges for 1 år.

c. 2 bestyrelsessuppleanter.

d. 2 revisorer.

e. 2 revisorsuppleanter.

 

Ændret tekst

Stk. 1. På den ordinære generalforsamling vælges/ envælges en bestyrelse på 5 medlemmer, som alle vælges for en periode på 2 år, hvor bestyrelsen efter generalforsamlingen konstituere sig selv.

a. 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år.

b. 3 bestyrelsesmedlemmer i ulige år.

Herudover vælges for 1 år.

c. 1 bestyrelsessuppleanter.

d. 2 revisorer.

e. 1 revisorsuppleanter.

 

Original tekst

Stk. 2. Genvalg til bestyrelsen er intet medlem pligtig at modtage, før der er gået lige så lang tid, som vedkommende sidst har beklædt en tillidspost i foreningen.

 

Ændret tekst

Stk.2. ønskes helt fjernet fra vedtægterne, da det ikke ses som værende noget der skal tages forbehold for i vedtægterne.

 

Original tekst

Stk. 4. Bestyrelsen vælger selv næstformand og sekretær.

 

Ændret tekst

Ønskes fjernet da der nu vælges bestyrelsesmedlemmer og at bestyrelsen derefter konstituere sig selv som beskrevet i §10 stk.1.